Besøg mit atelier og mini-galleri i Værløse
Cart 0
BAKAOS

Petronella Abigail, portræt - 10 x 10 cm

Regular price 300,00 kr

10 x 10 cm
Pigmenteret blæk på lærred/ Pigmented ink on canvas.
Art.no.: L-44-15-52

***

Det her er et lille portræt er af en skønne Petronella Abigail. Hendes oprindelige skikkelse kom til mig allerede da jeg var omkring 14-15 år, hvor jeg tegnede hende helt sort, med langt flagrende hår, lange arme og lange ben, mens hun stod i et oprørt hav og smeltede. Da hun dukkede op igen i 2015 blev hun pludselig meget mere detaljeret, og nogle gange kom der også farve på. en af de andre store ting der har ændret sig er, at hun aldrig har håret løst, men i stedet bærer de smukkeste hovedbeklædninger (tørklæder/turbaner), hvilket helt klart er inspireret af at jeg selv yndede at binde tørklæder om hovedet da jeg boede i Afrika, nærmere betegnet Cameroun. Jeg elskede simpelthen at binde et tørklæde smukt over på hovedet og nogle gange satte jeg også en broche i. Jeg fik mange komplimenter fra de lokale kvinder, og de roste mig for den måde jeg kunne binde mit tørklæde op på. Jeg var STOLT, da jeg jo ikke er opvoksede i et samfund, hvor man pynter sig med tørklæder bundet op på hovedet.

Jeg elskede, at jeg kunne være så gennemgribende feminin og pynte mig alle ugens dage, UDEN at nogen kiggede underligt på mig og spurgte: Skal du til fest?!

Jeg kunne bærer perler i håret om mandagen, og tørklæder med broche om tirsdagen, og bare en simpel fletning eller løst hår om onsdagen - uden at jeg på nogen måde skilte mig ud. Jeg følte mig enormt feminin, og elskede samtidig de farverige rober som jeg ofte gik i.

Men her er så et portræt af Petronella Abigail, som i øvrigt er et gammel familienavn fra omkring 1800-tallet, som jeg er faldet pladask for :-)

Hendes maskuline modstykke hedder Cerufian. Men han dukker kun op omkring tre tegninger - hvis jeg husker ret :-)

Du kan besøge mig i mit atelier/mini-galleri efter aftale.  

Art by BAKAOS
BAKAOS/ Barbara Kaad Ostenfeld
Ny Vestergårdsvej 8
3500 Værløse
Find vej til BAKAOS her

Tel. + 45 26 79 14 89
CVR: 38487833
 

Atelieret/mini-galleriet ligger i gadeplan, med parkeringsmuligheder på vejen lige ud foran.  Ingen trin ind i galleriet: En L-formet gang, 121 cm bred på første  stykke og 83 cm 'i bunden af L'et'.

Atelieret kan være så fyldt, at det er svært fremkommeligt
- nogle gange også for personer uden kørestol :-)  
Når du kontakter mig for at aftale dit besøg, så lad mig vide om du kommer i kørestol eller er svært gående,
så jeg kan gøre forholdende mest optimale for dig. 

Der er også adgang til toilet, hvor der er et skab med vask og en radiator at støtte sig til. Døren er 72 cm bred, og der er 75 cm i dybden fra dørtrinnet - med mulighed for at bruge brusekabinens gulv i den ene ende at badeværelset, til at vende stolen. Gulvet er jævnt fladt (inkl. bruseområdet).

Hvis du har brug for hjælp til at komme ud/ind af din bil, eller i det hele taget assistance, så lad mig det vide og jeg vil hjælpe så godt jeg kan.

Share this Product


More from this collection