Besøg mit atelier og mini-galleri i Værløse
Cart 0

Om BAKAOS

BAKAOS -  Barbara Kaad Ostenfeld.

Jeg er født og opvokset i Farum (Nordsjælland), men slider i dag mine tegneredskaber i Værløse, hvor jeg har mit atelier og mini-galleri, som kan besøges efter aftale. 

 

Min indgangsvinkel til livet er åbenhed i sjæl og sind- og at modtage og videregive det univers der lever i min sjæl, hjerte og fantasi, gennem mine billeder.

Jeg er født optimist og har altid været en dagdrømmer, hvor min fantasi gang på gang har ledt mig på afveje. Sådan var det da jeg var barn - og sådan er det stadig! I dag kommer mine dagdrømme, og min livlige fantasi, til udtryk i min kunst.  Legende, fantasifyldt og for det meste farverigt. 

Jeg er ikke skolet, men er født med en trang til at udtrykke mig gennem min kreativitet. Jeg har tegnet siden jeg kunne holde på en blyant, og har altid været kreativ gennem mine hænder. Det falder mig lige så naturligt som at spise - og jeg er slet ikke i tvivl om meningen med mit liv: At skabe kunst der kan sprede glæde og smil, og som kan sætte gang i fantasien hos store og små. 

Jeg laver ikke skitser (det er sket to gange!) og jeg sidder heller ikke i ugevis og planlægger hvad jeg nu skal tegne. Min kunst kommer direkte fra mit hjerte og sjæl.
Der er så meget der vil ud, og det kommer det.

Her på siden kan du få et kig ind i mit univers. Du kan også købe (de fleste) af mine værker, men hvis du vil endnu tættere på mig, vil jeg foreslå at du følger min Facebook-side: Art by BAKAOS, eller tilmelder dig mit nyhedsbrev.

 

FantasiTastiske hilsner fra BAKAOS/ Barbara Kaad Ostenfeld