Besøg mit atelier og mini-galleri i Værløse
Cart 0

Om 101 Kunstnere 2017

Bogen 101 kunstnere - 2017

 
Bogens stærke forord af skrevet af Tom Jørgensen, kunstanmelder på
Jyllands-Posten og redaktør af Kunstavisen.
 
Jeg har her valgt at gengive Tom Jørgensens forord i sin fulde længe.
 
" Kære læser.
101 kunstnere - bøgerne er udkommet siden 2009 og har hvert år haft det samme mål: at vise mangfoldigheden i det danske kunstliv, uanset alder, køn, uddannelse og geografisk placering. I denne bog finder du altså eksempler på kunstnere, som for længst har passeret "stifte familie" alderen. Mennesker, der måske er gået tidligt på pension for at leve deres kunstnerdrømme ud, eller fordi de simpelthen ikke kan lade være. Mennesker, der viser, at man som 70-årig, 80-årig eller 90-årig stadig kan være nysgerrig, stadig kan udvikle sig og stadig kan gå nye eksperimenterende veje inden for kunsten. Du finder også eksempler på kunstnere, som kommer fra lige præcis de områder af vores land, der går under den nedsættende betegnelse "udkantsdanmark". Kunstnere, der viser, at ens geografiske bopæl ikke betyder det fjerneste for, hvornår man er god eller ej. Jeg har ved selvsyn set, hvor meget, der foregår på kulturens område langt væk fra Kongens Nytorv - og det ofte med en større begejstring og entusiasme end i vores hovedstad, hvor det enorme opbud af ting, man kan gøre og se, betyder, at en vis blaserthed kan indfinde sig. I modsætning til andre bøger om det danske kunstliv vil du i denne bog også finde kunstnere, der ikke kommer fra det Kongelige Danske Kunstakademi. Og som stadgivæk er gode kunstnere. Det kan godt være at enkelte kunstforeninger kræver præcis dette på ens cv, før de vil udstille ens værker - en helt igennem forkert beslutning, der viser, at de ikke har nogen idé om, hvad god og levende kunst er - men blæs på det. Et eksamenspapir har aldrig og vil aldrig vise noget som helst. Det gør kun det konkrete værk, du har overfor dig. Man kan være udgået fra Kunstakademiet i 1974 og være gået fuldstændig i stå som kunstner, eller man kan være autodidakt og skabe noget, der langt overgår den "rigtige" kunstners. Mottoet må og skal være: Se på værket. Det er det, der tæller. Og så er der det med kønnet. Det kan godt være, at de danske kunstmuseer stadig køber langt flere værker af mandlige end kvindelige kunstnere. Noget, der efter min mening er helt forkert og intet viser om den reelle kvalitet eller det reelle talent. I 101 kunstnere - bøgerne har der hvert år været en overvægt af kvindelige kunstnere. Ikke, at jeg bevidst har søgt det. Det er bare sådan, det er blevet. I det hele taget må læren være, at kunst ikke har nogen grænser. Fjern udenomssnakken! Se på værket. Kan du lide det, eller kan du ikke. Det er spørgsmålet. Under researchen til dette års bog er jeg endnu engang blevet glædeligt overrasket. Hver gang, jeg tænker, at nu må kilden være tørret ud, nu kan man ikke finde flere gode kunstnere, støder jeg på dem. Alle de spændende kunstnere, som bare popper op, næsten ud af det blå. En vildt god akvarel, der viser, at vedkommende virkelig mestrer teknikken. Et stykke keramik , dristigt og eksperimenterede, med glødende glasurer og en form, der bare sige: hold mig. Et abstrakt maleri, hvor kunstneren går i kødet på stoffet og skaber overraskende former og farvesammensætninger. Et fotografi, knivskarpt, velkomponeret og med en stemning og atmosfære, der viser - hvis nogle stadig skulle betvivle det - at fotografiet fuldt ud er en ligeså gyldig kunstart som maleriet. Dette sker hvert år. Der er rigtig mange dygtige kunstnere i Danmark. Og de gør også noget ved det. De mange gode kunstskoler rundt omkring bugner af elever, der vil lære noget. Elever, der ved, at den eneste vej frem, er hårdt arbejde. Teknikken skal mestres, før man kan overvinde den. En gammel sandhed, der stadig er aktuel. Og til dem, som mener, at der er alt for mange kunstnere i Danmark. Kan der være for mange kunstnere? Er det forkert, at mennesker beskæftiger sig med noget, der er kreativt og sanseligt? Noget, som gør deres liv bedre, noget, som de er blevet afhængige af og ikke kan undvære. Og er der noget galt i, at andre mennesker køber disse værker, selvom det ikke er mesterværker af den uddødelige slags? Om ikke andet: Ingen kan forbyde dem at gøre det. Ingen påstår jo at alt er lige godt. At den lidt ubehjælpsomme akvarel af havens pæretræ er på højde med en Per Kirkeby. I den forbindelse er det altid en god idé at kigge indad og have en tilpas grad af selvindsigt. Nej, mit pæretræ er ikke på højde med en Per Kirkeby, må jeg konstatere efter at have stået overfor en rigtig Kirkeby og set de sublime og levende penselstrøg. Jeg er altså ikke klar til Louisiana eller et andet dansk kunstmuseum, og jeg bliver det nok aldrig, for mit talent rækker ikke til det. Men mindre kan også gøre det. Man skal bare finde sit niveau. Har man sine begrænsninger, skal man erkende det og have det godt med at male alligevel. Har man derimod noget liggende i sig, som bare venter på at komme frem, jamen så skal man altså ud over stepperne. Og ikke lade sig begrænse af en dansk kunstverden, som ser på cv'et, før den kigger på værket. Der er masser af udstillingsmuligheder i udlandet. Til slut vil jeg sige en rigtig stor tak til Peter Schmidt Hansen, fordi han vil udgive bogen, og til alle kunstnerne, som er med i denne udgave af 101 kunstnere. God læselyst!"
Tom Jørgensen